På skovtur med militærchefen – afsnit 66

Torsdag

Var på skovtur i går med militærchefen, der er en ældre distingveret, meget belæst og beleven herre, der desuden er flot, mørkhåret og med en krop, der simpelthen passer ind i en uniform. Jeg havde sat ham stævne til en skovtur.

-          Hvad er det, vi skal? spurgte han. – du ligner en der har et mål?

Jeg smilede til ham og havde en picnic kurv og et tæppe under armen, og vi var på vej ind i nogle af livets mere mørke områder. Skyggen som konstruktion og den oplevede virkelighed. Der var et brusende hav fuld af voldsomme bølger på den venstre side af os og høje klitter med marehalm på den anden side. Det var lunt med sol og blæst. Han var vist ikke helt klar over hvilket landskab vi var på vej ind i. Jeg havde nævnt for ham, da vi lavede daten, at vi skulle omkring de mørke sider. Jeg fortalte ham om nogle af mine mørke sider. Det blev en lang snak. Den sluttede med at han citerede digtet Ginkgo Biloba af Goethe:

Dette blad fra et træ I Østen

Har jeg modtaget i min have

Det afslører en særlig hemmelighed

Som glæder mig og tænksomme mennesker

Repræsenterer det En levende skabning

Som har delt sig?

Eller er dette To, som har besluttet

At de skal blive En?

For at svare på dette spørgsmål

Fandt jeg det rette svar:

Har du lagt mærke til i mine sange og vers

At jeg er En og To?

Uden at vi den aften vidste at denne ekspedition var på vej, gav han mig brikker til sit puslespil. Jeg havde pakket en kurv både med dekadence og udfordrende remedier. Om det er de rette vil tiden vise, tænkte jeg.

-          Jeg har ikke rigtig noget valg, har jeg? Spurgte han og så på mig fra siden, mens vi gik.

-          Nej, svarede jeg og smilede.

Han klemte min arm og så lettere anspændt og lidt forventningsfuld på mig. Jeg klemte tilbage. Vi forlod de skummende bølgetoppe og bevægede os ind i klitplantagen.

Jeg bad ham finde et afsondret sted hvor var er læ. Der bredte vi tæppet ud og satte os. Han tog min hånd. Jeg tog imod hans og gavden et klem. Jeg tog vinflasken frem og bad ham åbne den. Han skænkede Chablis Premier Cru i vores glas. Vi skålede.

-          Jeg kunne godt tænke mig en rigtig god veninde, sagde jeg og så på ham.

-          Det vil jeg gerne være! Røg det ud af ham.

-          Det håbede jeg også på, svarede jeg og smilede.

-          Hvad skulle jeg så hedde?

-          Hvad med Christina?

-          Christina…

-          Er der et andet navn du hellere ville have?

-          Christina er fint.

-          Godt Christina nu skal du se. Jeg har taget noget tøj med til dig.

-          Er det rigtigt? Spurgte han og hans øjne lyste.

-          Ja, du nævnte at du synes min sorte silkenederdel er flot så den har jeg taget med. Har du lyst til at prøve den?

-          Ja!

-          Jeg har også taget en top med. Det er en nedringet en, og så hægtes den sådan bag på ligesom et korset.

-          Åh, det elsker jeg, sagde han og greb ud efter den.

I løbet af et øjeblik havde han flået sin skjorte af, havde slynget den nedringede top omkring sin krop og gav sig til at hægte den. Han hægtede hurtigt og sikkert. Hans åndedræt var kort og intenst. Spændingen lyste ud af ham. Spændingen smittede mig. Vi var på vej ud på et farligt område, ham og mig. Eller rettere Christina og jeg.

Da han hvade fået tøjet på, rejste vi os og han drejede sig rundt og viste mig hvor flot han så ud. Han undskyldte at han ikke havde høje hæle på. Jeg smilede og sagde, det er ok. Vi pakkede sammen og begyndte at gå tilbage mod landsbyen. Jeg var lidt spændt på, hvornår han ville sige stop. Men det gjorde han ikke. Da vi kom hen til vores biler, spurgte han om han måtte låne tøjet, og det sagde jeg ja til, og så gav vi hinanden et tæt og varmt knus. Han holdt mig lidt ud fra sig, eller rettere hun holdt mig lidt ud fra sig og så på mig og sagde, – Tak af hele mit hjerte. Tak!

-          Derfor ikke, svarede jeg og gjorde mig fri.

Da jeg kørte hjem mærkede jeg at hans glæde over  kvindetøjet fik mig til at slappe af og åbne op. Der er så mange muligheder, hvis man følger sin nysgerrighed og udviser respekt for andre.

På mange måder er militærchefen et meget kultiveret menneske, som jeg kan tale med. Og det med kvindetøjet giver en ekstra dimension som er sjov at lege med. Tænk at tage på shoppingtur til New York med sin venindekæresteven. Gad vide om han også er interessant i sengen?